Når nogen går bort, skal der naturligvis planlægges en begravelse. Den ceremoni er en vigtig del af at sige ordentligt farvel, hvilket igen er en vigtig del af at finde fred med, at man har mistet en nær. Psykologisk set er det derfor vigtigt, at der bliver sagt farvel på en ordentlig måde.
For netop at sikre dette, kan man med fordel gøre brug af en bedemand, som hjælper med alle de forhold, der skal klares.
Få hjælp i en svær tid
En af de meget oversete ting, som bedemanden sørger for, er at skabe plads til at familien kan finde ro til at bearbejde den sorg, som de oplever ovenpå deres tab.
For at få plads til det, er det vigtigt med en bedemand, som kan hjælpe med de praktiske opgaver. Under normale omstændigheder kunne det meget vel være muligt at samle sig og få et overblik over de ting, der skal ske, når man skal afslutte livet for en nu afdød. Det drejer sig f.eks. om at lukke bankkonti, afmelde aviser, sælge bilen, huset etc.
Men der er mange flere forhold, der gør sig gældende, når begravelsen skal arrangeres. Og her bliver problemet, at folk i sorg ganske enkelt ikke har det fornødne overskud og den mentale kapacitet til at gå ind og sørge for alting glider på skinner og ceremonien bliver flot.
En bedemand udgør i denne forbindelse det, som man godt kunne kalde en slags full service. For bedemanden kan fra det øjeblik døden indtræffer assistere. Det kan være ved at hjælpe med at indsende dødserklæring, hvis døden indtræffer i eget hjem, ved at anmode om begravelseshjælp og ved at løse praktiske opgaver som at bestille en smuk blomsterkrans, få fat i en stenhugger til gravstenen, indrykke en dødsannonce til avisen, som dækker omegnen. Der er mange ting, som bedemanden kan hjælpe med.
Det vigtige er her, at der dermed bliver bedre tid til familien, som kan samles og tale om det hele for bedre at få styr på deres mange følelser og begynde at hele såret.